






Hovedgaden 48A, st. tv, 4140 Borup
Lækker lejlighed - lige til at flytte ind i!
Vi udbyder her en dejlig og lys 2-værelses lejlighed med højt til loftet, centralt beliggende i Borup. Har du brug for at dele lejligheden op, og dermed have en 3-værelses delelejlighed er der rig mulighed for det.
Lejligheden er beliggende i stueplan, i en god og sund ejerforening, hvor ejendommen løbende er istandsat.
Selve lejligheden er særdeles godt indrettet og flot istandsat.
Her er en skøn stor stue, hvor du har mulighed for både at have den store sofagruppe, hjemmekontor og spisebordsplads (her kan der laves et ekstra værelse)
Et dejligt stort soveværelse med plads til skabe.
Et lyst køkken med god bordplads samt plads til opbevaring. Her er der også installeret en vaskemaskine.
Et flot badeværelse med en god bruseniche.
I ejerforeningen hører et fælles cykelskur, fælles parkeringsplads i gården samt en fælles have til. Til lejligheden hører et lille udhus/depotrum.
Vi befinder os i hjertet af Borup, i gåafstand fra både privat- og kommunal skole, flere indkøbsmuligheder og stationen. Og med en "lidt friskere gåtur" kommer du også hurtigt ud i skoven, rundt om Kimmerslev sø, til Borup skole og endnu flere indkøbsmuligheder...
Starter du bilen, er der blot 5 minutters kørsel til motorvej mod både København, Odense og Rødby.
