

Mølleparken 30, 4140 Borup
Flot og indflytningsklar villa med god planløsning og udsigt
Lad os træde ind i denne fantastiske bolig, der ligger højt og flot i Mølleparken. Her kan vi byde velkommen til hele 117 kvm dejlig villa, med en rigtig god planløsning samt en helt fantastisk have med udsigt! Desuden gulvvarme over alt.
I ankommer til en god entré, som også bruges som bryggers. Her er der et nyere luft til vand anlæg samt vaskemaskine og tørretumbler.
Fra entréen kommer I ind til et stort køkken/alrum med masser af lysindfald, der rummer både masser af bord- og skabsplads samt plads til et stort spisebord. Her er også adgang til to gode børneværelser.
I den store stue med god plads til at opdele til flere 'miljøer'. Her kan I både have en dejlig stor sofagruppe, hvor hele familien kan være – og samtidig er her også plads til at indrette, så børnene kan lege med Lego uden I vil skulle balancere mellem byggerierne. Fra stuen er der udgang til en dejlig udestue med det smukkeste udkig til den fineste have og udsigt over den nye del af Borup. Der er udgang til flere sydvestvendte terrasser og videre til haven.
Forældreafdelingen byder på et stort soveværelse med skabe og adgang til eget badeværelse med brus.
Den tidligere entré er lukket af og kan f.eks bruges til et mindre kontor. Her er også et badeværelse med brus.
Haven er et helt kapitel for sig, for her kan I virkelig gå på opdagelse. Særligt de flotte terrasser, hvor I kan nyde udsigten og solen hele dagen. Her er også flere gode udhuse, som kan bruges til f.eks. opbevaring eller værksted. Desuden et hyggeligt gæsteanneks samt carport.
Dette dejlige hjem er beliggende nær skoven, på en stille og lukket villavej, med stisystem til dagpasning, idrætsfaciliteter, skoler, indkøbsmuligheder mv.
Er du ikke bekendt med Borup? Så kan vi samtidig fortælle, at byen byder på opfyldelse af mange hverdagsbehov med sit hyggelige butiksliv, et væld af indkøbsmuligheder, hyggelige spisesteder og specialforretninger. Her findes også flere daginstitutioner at vælge imellem, et blomstrende idrætsliv, både kommunal- og private skole samt togstation med direkte forbindelse mod både København og Fyn/Jylland.
