Egernets Kvarter 20, Ejby, 4623 Lille Skensved

I stille og roligt kvarter, på lille lukket vej - hvor der er grønne området og gode stisystemer - byder vi her på de bedste rammer for dit næste hjem. Det nydelige rækkehus byder på alt hvad du har behov for, uden at der samtidig er for meget at holde...
Fin lille flisebelagt forhave byder velkommen til boligen. I forhaven findes ligeledes et godt, delvist isoleret udhus/værksted.
Smutter du til hverdag ind af bryggersdøren, er der fint med plads til både gummistøvler og flyverdragter, mens rummet naturligvis også klarer plads til både vaskemaskine, tørretumbler og naturgasfyr.
Står der lidt vasketøj i vejen i bryggerset ;-) benytter du bare entréen, hvor der er mulighed for let møblering under trappen til førstesal. Fra entréen er der adgang til boligen lyse badeværelse, hvor der er vask/skabs-arrangent, gulvvarme og en dejlig stor bruseniche.
Pænt, mindre køkken - hvor der dog er fint plads til de fleste gastronomiske udfoldelser. Fra køkkenet er der også adgang til opholdsstuen, der fremstår rummelig og med udgang til den flisebelagte terrasse og den lille have, som ligger perfekt i forhold til solens bane "rundt på himlen"... Der er pæne parketgulve i både køkken, stue og entré.

På førstesalen er der en lille repos, hvorfra der er adgang til anvendeligt loftrum. To gode værelser med faste tæpper - samt dejligt stort soveværelse med parketgulv og indbyggede skabe.

Ejby er en dejlig by, med trygge rammer for både børn og voksne. Her kan alle hverdagens behov nemt blive opfyldt. Der er blandet andet to gode daginstitutioner, en stor skole, 2 supermarkeder samt en masse fritidsaktiviteter, lige "rundt om hjørnet". Mange kender Ejby på den dejlige natur, som omkrænser byen, med stor skov - men også med en "skovsti", som bedre er kendt som Køge å stien. Her kan I gå langs åen hele vejen til Køge. Er du mere til almindelige cykelstier, er der mulighed for at cykle hele vejen til Køge - som ligger blot 5-7 min. i bil. til-/og afkørsel til Køge Bugt ligger ligeledes "rundt om hjørnet", hvorfor du hurtigt kan komme afsted på farten.

Er Egernerts Kvarter 20 lige netop et hjem til dig så kontakt Hjem til dig, på tlf. 5940 0000, for aftale om en fremvisning.