Vestergade 20, 4130 Viby Sjælland

Sjældent udbudt villa med parkligende have - midt i byen

Et helt fantastisk hjem, er nu klar til at danne rammer for en ny familie. Dette hjem er sjældent udbudt, da der her tale om et hjem med mange kvadratmeter - både inde og ude, men også et hjem som er fyldt med mange minder og charmerende detaljer.

Ejendommen er oprindeligt opført i 1917 og fremstår i dag flot og klassisk, og løbende vedligeholdt med bl.a. tag, vinduer, køkken og meget mere. Nuværende ejer har været tro over for husets klassiske stil, hvorfor de gamle gulve, de flotte stuklofter og den gamle trappe stadig er at finde i boligen. Ejendommen er beliggende centralt i Viby, men alligevel lidt gemt væk fra byen…

Huset er fuldstændig oplagt til den pladskrævende familie, med sine hele 179 anvendelige kvadratmeter, og med 50 kvadratmeter udhus som er bygget i direkte forbindelse med huset.
I stueplan får I mulighed for at byde jeres gæster indenfor i den lille fine entré, hvorfra der desuden er trappe til førstesalen.
På denne etage findes hele 3 stuer, der er oplagt at anvende som spisestue, opholdsstue og fællesrum/kontor - derudover er der også en charmerende lille havestue med udgang til den fantastiske have og store grund.

I stueplan er også det flotte og lyse køkken/alrum fra 2018 fra KVIK med masser af bordplads og rigeligt med skuffer. Fra køkken/alrummet er der direkte adgang til baghuset, der giver huset ekstra volumen i form af vaskerum/bryggers, fyrrum, depotrum/viktualierum og værksted. Desuden er der i husets stueplan også et flot badeværelse med brus.

Førstesalen har tidligere været en hel bolig for sig, men er nu en fuldt integreret del af det store hus, og rummer 3 super gode værelser med god plads og højt til loftet. Desuden et godt værelse/kontor. Endnu et lækkert badeværelse med brus samt et walk-in-closet (der er stort nok til at kunne fungere som eksempelvis gæsteværelse).

Det er svært ikke at blive forelsket i huset, og når man kommer rundt om det første hushjørne og ud i den store have, er det svært at skjule begejstringen. En god havearkitekt har i samråd med nuværende ejere fået skabt en helt fantastisk have med flere gode rum, hvor du både kan gå på opdagelse (eller blive helt væk…)

Uanset alder er det oplagt at gå tur i den 3.061 kvadratmeter store have og opleve hvordan den hele tiden udvikler sig. Her er både bålplads, flere terrassemiljøer, "pool område", legeplads, skyggeplads under de smukke store gamle træer, urtehave og meget mere. Haven skal simpelthen opleves. De fantastiske ture i haven, får de fleste til at glemme at jernbanen ligger "nabo" bagerst i den stooore have.

Ejendommen er beliggende i gåafstand fra gode indkøbsmuligheder, daginstitutioner og HT-stationen samt midt mellem byens tre skoler (de to afdelinger af Viby Skole) og Viby friskole. Viby ligger kun 15 min. kørsel i bil til Roskilde,

Har du også, helt naturligt, fået lyst til at komme og opleve dette skønne hjem på Vestergade 20 med egne øjne, så kontakt Hjem til dig på tlf. 5940 0000.