Lindevej 15, 4140 Borup

NÅR TO TIDSALDRE FORENES I SMUK ARKITEKTUR

Charmerende klassisk byhus fra 1913 - med en moderne tilbygning fra 2018, som til sammen giver dette hjem en helt fantastisk planløsning.

Her er de oprindelige charmerende detaljer bevaret på bedste vis, med bl.a. de synlige bjælker, den gamle svungne trappe og stuklofterne.

Vi byder jer hjertelig velkommen indenfor i det spændende hjem, der med åbne arme og hele 190 m² bolig - står klar til at tage imod jer.

Indenfor de seneste 20 år er ejendommen respektfuldt og nænsomt blevet passet og moderniseret, med respekt for datidens håndværkeres ypperste kunnen, frem til vores generations håndværkere og deres evner.

Huset er fuldstændig oplagt til den pladskrævende familie, f.eks. hvis din familie har "dine, mine og vores børn". I stueplan får I to smukke stuer en suite, med flotte gamle plankegulve, højt til loftet, de gamle franske døre og en hyggelig brændeovn, der kan nydes fra begge stuer.

Det flotte Unoform kvalitetskøkken har plads til, at der sagtens kan være flere om madlavningen, imens familiens mindste sidder ved den lille køkken-ø og tegner. Fra køkkenet og stuen er der udgang til det skønne alrum, hvor alverdens kreative aktiviteter kan udføres - en smuk sammenbygning af det oprindelige og det nye, i glas og derfor med masser af lysindfald. Der er desuden udgang til den hyggelige og nemme have, hvor der er flere terrasser og en hyggelig overdækning i forlængelse af carporten.

Indendørs igen, hvor der bydes på en forældreafdeling (med gulvvarme i alle rum) med et stort forældresoveværelse, et kontor (eller børneværelse) samt et flot badeværelse med hele to brusere. Fra badeværelset er der også adgang til et praktisk bryggers med teknikrum samt rigeligt med plads til den store families vasketøj.

Førstesalen byder på en super god børneafdeling, med hele 3 gode store værelser (med synlige bjælker) og børnenes helt eget badeværelse med brus.

Vi befinder os i hjertet af Borup, i gåafstand fra både privat- og kommunal skole, flere indkøbsmuligheder og stationen. Og med en "lidt friskere gåtur" kommer du også hurtigt ud i skoven, rundt om Kimmerslev sø, til Borup skole og endnu flere indkøbsmuligheder...

Starter du bilen, er der blot 5 minutters kørsel til motorvej mod både København, Odense og Rødby.

Har du også helt naturligt, fået lyst til at komme og opleve dette skønne hjem med egne øjne, så kontakt Hjem til dig på tlf. 5940 0000.