Bakkegårds Alle 21, 4140 Borup

SKØNT ENDERÆKKEHUS MED SMUK OG SOLRIG HAVE

Her får du mulighed for at flytte ind i et fuldstændig indflytningsklart enderækkehus på 86 kvm fra december 2018. Der er tale om en klassisk og stilren ejendom udført i lækre kvalitetsmaterialer, og så har den nok en af Bakkegårds Allés smukkeste haver. Boligen har en perfekt planløsning, og der er gulvvarme og gipslofter overalt samt egetræsparketgulve/smukke grå klinker.
Det første, der slår en, når man kommer ind i huset, er lyset, der strømmer ind ad det us2ædvanligt store vinduesparti for enden af stuen. Køkkenet, som ligger i åben forbindelse med alrum og stue, er lyst og lækkert og har masser af skabs- og skuffeplads, og fra det store køkkenvindue er der udsigt til den vestvendte forhave. I alrummet er der rigelig med plads til et stort spisebord.
Det store soveværelse har indbyggede skabe på hele den ene væg samt et stort vinduesparti med direkte udgang til den sydøstvendte baghave. Et lille "bryggers" med plads til vaskesøjle ligger i direkte forbindelse med det flotte og lyse badeværelse. Desuden indeholder ejendommen endnu et stort værelse med indbyggede skabe og et stort vindue med fantastisk lysindfald.
Ud over selve huset indeholder ejendommen også en carport samt et meget stort og lækkert skur med støbt gulv.
Haven er et kapitel for sig. Den er imponerende flot anlagt og består af tre separate afdelinger med hver sin terrasse. Fra stuen er der direkte udgang til en skøn sydøstvendt terrasse, hvor solen skinner indtil sidst på eftermiddagen. Haven indeholder desuden en yderst charmerende rund "rosé-terrasse" udført i eksklusive sorte sandsten. Her er der sol fra morgen til aften. Endelig findes der en vestvendt terrasse i husets forhave, hvor solen skinner fra midt på dagen og til den går ned om aftenen. Der er således tale om en meget solrig have. Haven er fuldt tilplantet med træer, buske og stauder. Den er endnu ikke fuldt udvokset, men rigtig godt på vej. Der er tale om en meget smuk og frodig have.
Er du ikke kendt i Borup? Borup er de senere år blevet meget populær, og indbyggertallet er steget betydeligt. Byen byder blandt andet på et hyggeligt butiksmiljø, flere dagligvarebutikker, små spisesteder, daginstitutioner, et godt foreningsliv, fitnesscentre, en kommunal og en privat skole samt Borup togstation. Desuden ligger Borup utroligt smukt placeret med Kimmerslev Sø i midten og skove rundt om byen. Der er således rig mulighed for at gå ture eller nyde naturen på anden vis. Ringsted, Køge og Roskilde kan nås på under 20 minutter i bil.
Har du lyst til at opleve denne skønne bolig, så kontakt Hjem til dig på telefon 5940 0000.