Bakkegårds Alle 10, 4140 Borup

Indflytningsklart rækkehus, med skøn vest-vendt have

Hvis du gerne vil bo centralt i Borup, i et rigtig pænt og velpasset nyere rækkehus fra 2005, som på to etager byder på hele 145 optimalt indrettede kvadratmer - så er du på rette vej... Vi byder velkommen til Bakkegårds Allé 10, der fremstår lys, rummelig og fuldstændig indflytningsklar til dig og din familie. Når du ankommer til adressen, bydes du velkommen af en fin lille østvendt forhave - og parker i den integrerede carport, og træd direkte og tørskoet ind i boligen.

Boligen indeholder: Entré med klinkegulv og garderobeplads samt trappe til den fint indrettede førstesal, der byder på to kæmpestore flotte (teenage)-værelser.
I stueetagen finder du endnu flere gode værelser - først et dejligt stort soveværelse samt et pænt badeværelse med brus.

Stor lys opholdsstue er i åben forbindelse med køkkenet. Fra stuen med udgang til overdækket vestvendt terrasse og den nemme have - og fra køkkenet er der adgang til praktisk bryggers med teknikskab hvor hele boligens komfortable gulvvarme, kan styres. Boligen byder på endnu to gode værelser - så med 5 værelser i alt er der god plads til den store eller pladskrævende familie.

I forlængelse af carporten er indrettet et dejligt isoleret værksted/hobbyrum.

Er I ikke kendt i Borup? Så vil du bliver overrasket over det imponerende stisystem, og at Borup stort set tilbyder alt det som du har brug for i hverdagen, med et hyggeligt butiksmiljø, flere indkøbsmuligheder, små spisesteder, varierede daginstitutioner, et super godt og aktivt fritids- og idrætsliv, både kommunal- og privat skole, HT-station med 37 minutters togtur til København mv. Desuden er der rig mulighed for at gå en masse smukke ture omkring Kimmerslev sø, i skoven eller rundt i byen. Og skal der køres lidt længere væk, når du på under 20 minutters bilkørsel: Ringsted, Køge og Roskilde.

Er Bakkegårds Allé 10 lige netop et hjem til dig så kontakt: Hjem til dig, på tlf. 5940 0000, for aftale om en fremvisning.