Dalstrøget 8, 4140 Borup

Super flot og velholdt murermestervilla opført i gode materialer - skøn beliggenhed

Vi har fået lov til at byde velkommen indenfor i dette pragtfulde hjem, der venter på de nye ejere og beboere. Kvalitetsmaterialer og lysindfald er blot et par af nøgleordene, for denne 155 kvm store etplansvilla.I samme åndedrag bør også den fortryllende blomsterhave nævnes.

Villaen er beliggende i et trygt boligområde, på en lille lukket vej, højt i terrænet og som følge deraf et fint udkig til åbne marker. Grønne omgivelser og sikre stisystemer forbinder hjemmet med alle dagligdagens faciliteter i bymidten. I hjertet af Borup finder du gode skoler, et væld af små butikker, flere supermarkeder samt idrætsfaciliter og ikke mindst stationen, hvor du direkte med toget kan nå Roskilde på 14 minutter og Københavns Hovedbanegård på 37 minutter.

Boligen er opført i 2005 af en lokal murermester, og der har siden kun været én og samme ejer, der har nænsomt og kærligt, har taget sig af boligens løbende vedligeholdelse, såvel indendørs som udendørs.
Med kvalitetsbevidste materialevalg og gennemtænkte indretningsløsninger, kan du ubesværet nyde hverdagen i hjemmet her på Dalstrøget 8 i Borup.

Lad os begynde med at fortælle lidt om, hvad du kan forvente indendørs i det skønne hjem. Det smukke Køkken byder på et væld af skuffer (også sokkelskuffer) og naturligvis alt i hårde hvidevarer. Køkkenet er fra Multi Form, og bliver den perfekte ramme om familiens gastronomiske udfoldelser. Køkkenet er beliggende i åben forbindelse med den store opholdsstue.

I opholdsstuen er der rigeligt med plads til den helt store familiesofa, og ikke mindst til hele familiens udfoldelser og kreative sysler, da pladsen nemt rummer mulighed for etablering af en hjemmearbejdsplads eller krea-hjørne.
De store vinduespartier i stuen, forkæler rummet med det smukkeste lysindfald samtidig med at den vidunderlige blomsterhave og ugenerede sol-kroge i haven kan nydes.

Som et stort ønske for de fleste børnefamilier, er dette hjem opdelt med en børne- og forældreafdeling. Børneafdelingen rummer 2 gode børneværelser med indbyggede skabe samt et flot badeværelse med brus og møblement fra Unoform.

Forældreafdelingen byder på et dejligt soveværelse med indbyggede skabe og udgang til den skønne syd- og østvendte gårdhave. Med direkte adgang fra soveværelset, bydes tillige på et smagfuldt indrettet badeværelse med brus og Unoform vask/skabs-arrangement.

Vi slutter i den lidt praktiske afdeling. For villaen rummer naturligvis også et rigtig godt bryggers - hvor der igen er tænkt på skabe- og opbevaringsløsninger, fjernvarme-installation til gulvvarme i hele huset, vaskemaskine og tørretumbler. Genvex-anlæg for et sundere indeklima og centralstøvsuger er placeret i isoleret rum på loftet, som der fra bryggerset er adgang til via et i øvrigt stort og anvendeligt loftrum, med masser af plads til opbevaring.

Nyd morgenkaffen i den fantastisk gårdhave, der emmer af nærmest sydlandsk stemning. Ugeneret placeret bag den flotte carport, der er opført tro mod villaens arkitektur, og som tillige byder på et stort isoleret hobbyrum med klinkegulv. Hobbyrummet kan med fordel benyttes som værksted, hjemmekontor eller gæsteværelse.

Er du ikke kendt i Borup - så vil du måske blive overrasket over, at Borup byder på alt hvad der er brug for i hverdagen med et hyggeligt butiksmiljø, flere indkøbsmuligheder, små spisesteder, flere daginstitutioner, et super godt idrætsliv, både kommunal- og privat skole, HT-station med 37 minutters togtur til København mv. Desuden er der rig mulighed for at gå en masse smukke ture omkring Kimmerslev sø, i skoven eller rundt i byen via de gode stisystemer. Og køres der lidt længere væk, når du på under 20 minutters bilkørsel: Ringsted, Køge eller Roskilde.

Leder du efter et skønt hjem i de bedste materialer, og som er fuldstændig indflytningsklart, så kontakt Hjem til dig på 5940 0000, for aftale om en fremvisning af dit nye hjem.