Vi udbyder her en dejlig og lys 2-værelses lejlighed med højt til loftet, centralt beliggende i Borup.
Lejligheden er beliggende på 1. sal, i en god og sund ejerforening, hvor ejendommen løbende er istandsat med bl.a. tage og vinduer.
Selve lejligheden er særdeles godt indrettet med en stor stue, hvor du har mulighed for både at have den store sofagruppe, hjemmekontor og spisebordsplads.
Et dejligt stort soveværelse med indbyggede skabe.
Et køkken, som nok godt kan trænge til en modernisering her er mange muligheder for at lave det præcis som du ønsker det.
Et fint, mindre badeværelse med brus.
I ejerforeningen hører et fælles cykelskur, fælles parkeringsplads i gården samt en fælles have til. Til lejligheden hører et lille udhus/depotrum.
Vi befinder os i hjertet af Borup, i gåafstand fra både privat- og kommunal skole, flere indkøbsmuligheder og stationen. Og med en "lidt friskere gåtur" kommer du også hurtigt ud i skoven, rundt om Kimmerslev sø, til Borup skole og endnu flere indkøbsmuligheder...
Starter du bilen, er der blot 5 minutters kørsel til motorvej mod både København, Odense og Rødby.